CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 65 Audio- og videoudstyr Undtagelsen i andet led af artikel 1, stk. 2, litra k), vedrører udstyr som f.eks. radio- og tv-apparater, bånd- og videoafspillere og -optagere, cd- og dvd-afspillere og - optagere, forstærkere og højttalere, kameraer og lysbilledfremvisere.

Artikel 1, stk. 2, litra k) – tredje led . . . - edb-udstyr . . .

§ 66 Edb-udstyr Undtagelsen i tredje led af artikel 1, stk. 2, litra k), vedrører udstyr, der anvendes til behandling, konvertering, transmission, lagring, beskyttelse og udtræk af data eller information. Det berørte udstyr omfatter f.eks. computerhardware, kommunikationsnetværksudstyr og telefon- og telekommunikationsudstyr. Undtagelsen gælder ikke elektronisk udstyr inkorporeret i maskiner som f.eks. programmerbare elektroniske styresystemer, som betragtes som en integreret del af en maskine i henhold til maskindirektivet og skal sikre, at maskinen kan overholde de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I til direktivet. Visse anordninger med indbygget edb-udstyr kan også være omfattet af maskindirektivet som sikkerhedskomponenter.

Artikel 1, stk. 2, litra k) – fjerde led . . . - almindelige kontormaskiner . . .

§ 67 Almindelige kontormaskiner Undtagelsen i fjerde led af artikel 1, stk. 2, litra k), gælder elektrisk udstyr som f.eks. printere, kopimaskiner, faxmaskiner, sorteremaskiner, indbindingsmaskiner og hæftemaskiner. Undtagelsen gælder ikke maskiner med lignende funktioner beregnet til industriel brug i f.eks. trykkeribranchen eller papirindustrien. Undtagelsen af almindelige kontormaskiner omfatter ikke el-drevne kontormøbler. Disse falder ind under maskindirektivet.

Artikel 1, stk. 2, litra k) – femte led . . . - koblings- og styringsudstyr til lavspænding . . .

§ 68 Lavspændingskoblingsapparater og -styreudstyr Lavspændingskoblingsapparater og -styreudstyr, som der henvises til i femte led af artikel 1, stk. 2, litra k), er anordninger til at slutte og afbryde strømmen med i

54

Made with