CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Artikel 2 . . . c) "sikkerhedskomponent": en komponent − som har en sikkerhedsfunktion, og − som markedsføres særskilt, og − som ved svigt af og/eller manglende funktion udgør en risiko for personsikkerheden, og − som ikke er nødvendig for maskinens anvendelse, eller som kan erstattes af normale komponenter, hvorved maskinen kan bruges. Bilag V indeholder en vejledende liste over sikkerhedskomponenter, som kan ajourføres i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra a) § 42 Sikkerhedskomponenter Sikkerhedskomponenter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c), er defineret i artikel 2, litra c). Det skal bemærkes, at sikkerhedskomponenter også betegnes med ordet maskine i bred forstand – jf. § 33: kommentarer til første afsnit af artikel 2. Mange maskinkomponenter er kritiske for menneskers sundhed og sikkerhed. Rene driftskomponenter anses imidlertid ikke for sikkerhedskomponenter. Sikkerhedskomponenter er komponenter, som af komponentfabrikanten er beregnet til at blive monteret på maskiner med en beskyttende funktion for øje. Komponenter, der markedsføres særskilt, og som af komponentfabrikanten er beregnet til funktioner, der både gælder sikkerhed og drift, eller som af komponentfabrikanten er beregnet til at blive brugt enten i sikkerheds- eller driftsøjemed, skal anses for at være sikkerhedskomponenter. Undtagelsen af lavspændingskoblingsapparater og -styreudstyr ifølge artikel 1, stk. 2, litra k), femte led, gælder ikke elektriske sikkerhedskomponenter – jf. § 68: kommentarer til artikel 1, stk. 2, litra k). Den sidste sætning af definitionen henviser til listen over sikkerhedskomponenter i bilag V. Bilag V indeholder en liste over kategorier af sikkerhedskomponenter, som det er almindeligt at montere på maskiner. En gennemgang af listen hjælper med at forstå definitionen af sikkerhedskomponent. Listen er dog vejledende og ikke begrænsende. Med andre ord skal enhver komponent, der opfylder definitionen i artikel 2, litra c), anses for at være en sikkerhedskomponent i henhold til maskindirektivet, selv om den ikke figurerer på listen i bilag V. Hvis der i fremtiden identificeres sikkerhedskomponenter, der ikke står på listen i bilag V, f.eks. nyopfundne sikkerhedskomponenter, kan Kommissionen vedtage en beslutning om at ajourføre listen efter samråd med Maskinkomiteen i henhold til forskriftsproceduren med kontrol – jf. § 116: kommentarer til artikel 8, stk. 1, litra a), og § 147: kommentarer til artikel 22, stk. 3. Andet led i definitionen i artikel 2, litra c), indebærer, at kun sikkerhedskomponenter, der markedsføres særskilt, som sådan falder ind under maskindirektivet. Sikkerhedskomponenter, der fremstilles af en maskinfabrikant til at blive inkorporeret i hans egne maskiner, er ikke som sådan omfattet af maskindirektivet, selv om de skal sikre, at maskinen kan overholde de relevante væsentlige sikkerheds- og

39

Made with