CE Maskindirektiv 2006-42-EF
(29) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [2] tilskyndes medlemsstaterne til, i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. [2] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. § 30 Nationale sammenligningstabeller Betragtning 29 henviser til en aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at forbedre EU-lovgivningen med hensyn til kvalitet og gennemsigtighed. Under overskriften bedre gennemførelse og håndhævelse tilskyndes medlemsstaterne til at offentliggøre sammenligningstabeller, der viser sammenhængen mellem bestemmelserne i direktivet og de foranstaltninger, hvormed de omsættes i national lovgivning. Dette er vigtigt, idet maskindirektivets ordlyd i sig selv udgør en fælles reference i dialogen mellem de økonomiske aktører, selv om det er de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der har retskraft. Medlemsstaterne skal også sende en sammenligningstabel til Kommissionen sammen med teksten til de foranstaltninger, hvormed de gennemfører direktivet i national lovgivning – jf. § 153: kommentarer til artikel 26. (30) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [3] [3] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. § 31 Maskinkomiteen Betragtning 30 henviser til visse foranstaltninger, som kan træffes af Kommissionen efter samråd med Maskinkomiteen – jf. § 116: kommentarer til artikel 8, og § 147: kommentarer til artikel 22.
25
Made with FlippingBook