CE Maskindirektiv 2006-42-EF

blive fanget, med henblik på at sætte udsatte personer i stand til at forhindre start, hvis de ikke kan nå at forlade det farlige område i tide – jf. § 195: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.2, sjette afsnit. − I henhold til andet led i tredje afsnit skal nødstoppet standse den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere risiko. Måden at opfylde dette krav på afhænger af maskinens opbygning. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at energitilførslen til drivanordningerne afbrydes omgående. Hvis det er nødvendigt med et kontrolleret stop, kan energitilførslen opretholdes under stopprocessen og afbrydes, når stoppet er opnået. I visse tilfælde kan det for at undgå yderligere risici være nødvendigt at opretholde energitilførslen til visse dele selv efter stoppet, f.eks. for at forhindre dele af maskinen i at falde ned. − Tredje led i tredje afsnit henviser til tilfælde, hvor der kan være behov for andre foranstaltninger end stop af maskinen for at undgå eller fjerne den farlige situation. Efter at maskinen er stoppet, kan det f.eks. være nødvendigt at åbne eller tillade åbning af steder, hvor dele af operatørens krop kan sidde fast. I sådanne tilfælde skal nødstoppet være konstrueret således, at denne handling udløses automatisk, eller i det mindste tillade at sådanne handlinger kan styres. Hvis det er nødvendigt af sikkerhedsårsager, stoppes visse af maskinens funktioner ikke (f.eks. kølesystemer eller støvfiltre). Kravet i fjerde afsnit i punkt 1.2.4.3 stilles for at forebygge risikoen for utilsigtet igangsætning af maskinen efter aktivering af nødstop. Kravet kan opfyldes ved at montere nødstop med lås, som skal tilbagestilles ved en bevidst handling. Tilbagestillingen af nødstopanordningen må ikke starte maskinen, men kun muliggøre, at den kan startes igen ved hjælp af den normale betjeningsanordning – jf. § 199: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.3. I henhold til femte afsnit i punkt 1.2.4.3 skal nødstopfunktionen være til rådighed og virke til enhver tid uanset driftsmåde – jf. § 204: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.5. Specifikationer for nødstop er anført i standard EN ISO 13850 123 . Samlinger af maskiner I forbindelse med maskiner eller maskindele, der er konstrueret til at fungere sammen, skal disse konstrueres og fremstilles således, at stopanordningerne, herunder nødstoppene, ikke kun kan standse maskinen, men også alt tilkoblet udstyr, hvis fortsat kørsel af dette kan frembyde fare. § 203 Stopanordninger til samlinger af maskiner Kravet i punkt 1.2.4.4 skal anvendes i henhold til den risikovurdering, der er foretaget af fabrikanten af en samling af maskiner – jf. § 38: kommentarer til artikel 2, litra a), fjerde led. Muligheden for en normal stopanordning, der kun stopper visse dele af en samling af maskiner, jf. punkt 1.2.4.2, finder ikke anvendelse, hvis fortsat drift af andre dele af maskinen kan medføre en farlig situation. På samme måde skal nødstopanordningerne virke på alt tilkoblet udstyr, hvis det er vigtigt for operatøren af en samling af maskiner at kunne standse alt tilkoblet udstyr i en nødsituation. 1.2.4.4

123 EN ISO 13850:2008 – Maskinsikkerhed – Nødstop – Principper for udformning (ISO 13850:2006).

179

Made with