CE Maskindirektiv 2006-42-EF
anordning, der styrer en opadgående bevægelse, bør være anbragt over en knap, der styrer en nedadgående bevægelse, osv. Hvis betjeningsanordningerne skal betjenes ifølge en specifik rækkefølge, bør de være anbragt i den pågældende rækkefølge. Anordninger, der styrer relaterede funktioner, bør grupperes, og anordninger, der styrer urelaterede funktioner, bør være klart adskilt. De betjeningsanordninger, der sandsynligvis vil blive anvendt oftest, eller som skal anvendes løbende, bør være anbragt inden for den centrale del af operatørens synsfelt og inden for umiddelbar rækkevidde, hvor de kan nås, uden at operatøren skal bøje sig. Det forudsætter muligvis, at der monteres indretninger til justering af placeringen af betjeningsanordningerne med henblik på at tage hensyn til operatørernes forskellige kropsmålsdimensioner. . . . − udformet således, at der er et logisk forhold mellem betjeningsanordningens bevægelse og den udløste handling . . . § 188 Betjeningsanordningernes bevægelse Kravet i tredje led i punkt 1.2.2 omhandler to principper for betjeningsanordningers konstruktion, nemlig sikring af overensstemmelse med brugernes forventninger og med almindelig praksis med henblik på at forhindre, at der opstår farlige situationer og fejl. Kravet gælder bevægelsen af betjeningsanordninger som f.eks. håndtag eller håndhjul. Når det er muligt, skal betjeningsanordningernes bevægelsesretning svare til bevægelsesretningen for den handling, der udløses. Hvis betjeningsanordninger styrer andre parametre, bør betjeningsanordningens bevægelsesretning svare til almindeligt vedtagne konventioner som den konvention, at man, hvis man drejer en anordning med uret, øger værdien af det pågældende parameter, og at man mindsker værdien, hvis man drejer den mod uret. Der skal tages særlig hensyn til konstruktionen af betjeningsanordninger i maskiner, hvor arbejdspladsen kan rotere i forhold til resten af maskinen med det resultat, at retningen for visse bevægelser, der styres af betjeningsanordningen, bliver omvendt. 1.2.2 Betjeningsanordninger (fortsat)
1.2.2
Betjeningsanordninger (fortsat)
. . . −
anbragt uden for de farlige områder, bortset fra om nødvendigt visse betjeningsanordninger, f.eks. nødstop eller en håndholdt programmeringsenhed − anbragt således, at der ikke opstår yderligere risici ved betjeningen . . .
167
Made with FlippingBook