CE Maskindirektiv 2006-42-EF

GENERELLE PRINCIPPER (fortsat) . . .

2. De forpligtelser, der følger af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav gælder ikke blot, hvis den pågældende maskine frembyder en fare, når den benyttes på de betingelser, fabrikanten eller dennes repræsentant har foreskrevet, men også under forudseelige unormale forhold. Kravet om integration af sikkerheden, jf. punkt 1.1.2, og forpligtelserne med hensyn til mærkning af maskiner og brugsanvisning, jf. afsnit 1.7.3. og 1.7.4., gælder under alle omstændigheder. . . . § 160 Anvendeligheden af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav Man skal huske det andet generelle princip, når man læser hvert af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er sædvanligvis uden forbehold. De finder dog kun anvendelse, hvis de er relevante og nødvendige. Med andre ord finder et væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav anvendelse, når den omhandlede fare forefindes ved en bestemt model af den pågældende maskine. Den første sætning i det andet generelle princip understreger, at der i forbindelse med identifikationen af farerne ved en given model af en maskine ikke kun skal tages hensyn til brugen af maskinen på de foreskrevne betingelser, men også under forudseelige unormale situationer. Forudseelige unormale situationer er dem, der hidrører fra forudsigeligt misbrug – jf. § 172: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra i). Den anden sætning rummer en undtagelse fra det andet generelle princip, idet kravene i punkt 1.1.2, 1.7.3 og 1.7.4 er gældende for alle maskiner. 3. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i dette bilag er bindende. Under hensyn til det tekniske stade er det dog muligt, at de deri fastsatte mål ikke kan nås. Er dette tilfældet, skal maskinen konstrueres og fremstilles med henblik på i videst muligt omfang at opfylde disse mål. . . . § 161 Det tekniske stade (state of the art) I det tredje generelle princip mindes man først om, at de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er juridisk bindende, når de finder anvendelse på en given model af en maskine. Det fremgår tydeligt af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), hvor maskinfabrikanternes forpligtelser er fastlagt. I den henseende er det vigtigt at skelne mellem de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I og specifikationerne i de harmoniserede standarder, som det er frivilligt at anvende – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I er sædvanligvis uden forbehold. I den anden sætning i det tredje generelle princip erkendes det, at det i visse tilfælde kan være umuligt at opfylde visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav fuldt ud GENERELLE PRINCIPPER (fortsat) . . .

138

Made with