CE Maskindirektiv 2006-42-EF
I henhold til direktiv 2009/104/EF skal arbejdsgivere stille arbejdsudstyr til rådighed for arbejdstagerne, som er egnet til det arbejde, der skal udføres, og som overholder bestemmelserne i ethvert relevant EU-direktiv, der er gældende for udstyret 94 . Derfor skal alle nye maskiner, der stilles til rådighed for arbejdstagerne, være i overensstemmelse med maskindirektivet og ethvert andet EU-direktiv, der måtte finde anvendelse på dem – jf. § 89-92: kommentarer til artikel 3. Bestemmelserne i direktiv 2009/104/EF gælder maskiner i brug på arbejdspladser. I maskinens levetid skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at maskinen, så længe den anvendes, ved en tilfredsstillende vedligeholdelse holdes på et niveau, som opfylder de bestemmelser, der var gældende, da den første gang blev stillet til rådighed i foretagendet eller virksomheden 95 . Dette betyder ikke, at maskinen skal holdes på et niveau "som ny", da den jo udsættes for slid. Men den nødvendige vedligeholdelse skal udføres for at sikre, at maskinen fortsat overholder de gældende sikkerheds- og sundhedskrav. Dermed skal en maskine, der var omfattet af bestemmelserne i maskindirektivet, da den første gang blev stillet til rådighed, holdes i en stand, der er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivet, som blev anvendt, da den oprindelig blev markedsført eller ibrugtaget. Dette gælder også, når maskinen er blevet ændret af brugeren i løbet af sin levetid, medmindre ændringerne er så betydelige, at den ændrede maskine skal betragtes som en ny maskine og underlægges en ny overensstemmelsesvurdering i henhold til maskindirektivet – jf. § 72: kommentarer til artikel 2, litra h). I bilag I til direktiv 2009/104/EF fastlægges tekniske minimumsforskrifter gældende for arbejdsudstyr i brug. Disse minimumsforskrifter gælder maskiner, der er taget i brug, før maskindirektivet trådte i kraft 96 . De finder ikke anvendelse på maskiner, der er markedsført eller ibrugtaget i henhold til maskindirektivet. Direktiv 2009/104/EF indeholder også bestemmelser om: − en kontrol – efter montering og før det tages i brug første gang – af arbejdsudstyr, hvis sikkerhed afhænger af montering eller opstilling − kontrol af sådant arbejdsudstyr efter montering på et nyt arbejdssted eller en ny lokalitet − regelmæssige og særlige kontroller, og hvor det er relevant, test af arbejdsudstyr, der er udsat for forhold, der kan medføre beskadigelser og dermed forårsage farlige situationer 97 . For så vidt angår løftemaskiner skal der skelnes mellem de første kontroller, som arbejdsgiveren er ansvarlig for, og de foranstaltninger, der træffes til kontrol af maskinens egnethed til formålet, som påhviler maskinens fabrikant – jf. § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3. Andre bestemmelser i direktiv 2009/104/EF omhandler:
94 Se direktiv 2009/104/EF, artikel 4, stk. 1, litra a). 95 Se direktiv 2009/104/EF, artikel 4, stk. 2. 96 Se direktiv 2009/104/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b). 97 Se direktiv 2009/104/EF, artikel 5.
119
Made with FlippingBook